Fordelene ved en Viking

Vores trailere er sikre, brugervenlige og lirede

Din Viking giver dig den højeste sikkerhed. Den er let at bruge og har et lækkert nordisk design, som vil få smilet frem hos enhver hverdagskriger. Kom sikkert ud og hjem fra ethvert togt.

Enhver professionel ved, at der bliver sparet meget på trailere til hobby- og havebrug. Desværre betyder det ikke kun, at prisen kan holdes i bund. De billige løsninger gør en trailer mindre sikker.

Vi synes, du skal have professionel kvalitet, uanset hvad du skal bruge din trailer til. Det er vores måde at passe på hele klanen.

Specialudviklet koblingshoved

Du skal komme sikkert rundt med din trailer. Også når den ikke er koblet til din bil. Derfor har vi udviklet et patenteret koblingshoved til din Viking. Dit støttehjul monteres sammen med koblingshovedet og hovedvangerne, så det er integreret i trailerens konstruktion.

Støttehjulet monteres i koblingshovedets centerhul. Det er altid mellem trækvangen og får støtte fra alle sider. Her kan det aldrig falde ned under kørslen eller være i vejen for dine ben, når du skubber rundt med traileren.

Støttehjulet klapper automatisk sammen mellem trailerens vanger, når du drejer det op. Der er altså ingen risiko for, at det rammer vejen – eller at du bliver træt i armen.

Viking Trailers - Specialudviklet koblingshoved

Kom videre med et enkelt klik

Du skifter lynhurtigt mellem ekstraudstyret takket være det unikke system Click & Go®. Glem alt om at finde stridsøksen eller andet værktøj frem!

Med et enkelt klik er du klar til at plyndre byggemarkedet (husk at betale), flytte for vennerne eller drage ud på nye eventyr.

Viking Trailers - Kom videre med et enkelt klik

Kraftige sider

Et vikingeskib er aldrig stærkere end det svageste led. Derfor går siderne på din Viking hele vejen ind mod hinanden. I hjørnerne samler vi dem med stærke hjørnebeslag.

Sideprofilerne har et skjult buk udenpå. Det kalder vi for presenningskanten. Her kan du sætte dine presenningskroge fast, hvor det passer dig. Din last er beskyttet mod vind og vejr, og du er fri for grimme knopper på siden af din Viking.

Viking Trailers - Kraftige sider

Plads til det meste

Din last ligger forsvarligt hele vejen i Vikingens praktiske og store ladmål. Bunden er dækket af en skridsikker bundplade. De kraftige, indvendige surringsøjer er monteret i siderne, så du kan sikre din last uden at gå glip af plads i bunden af traileren.

Viking Trailers - Plads til det meste

Kraftig undervogn

Med en Viking har du professionel kvalitet til fritidsbrug. Freya er bygget med stærke, gennemgående hovedvanger.

Viking Trailers' specialudviklede aksler har kraftige beslag, som gør din Freya endnu mere kampklar.

Viking Trailers - Kraftig undervogn

Moderne nordisk design

Du ville aldrig kun vælge din bil ud fra dens funktioner. Hvorfor skulle din trailer så være lige så grim, som den er praktisk?

Vi har gjort op med ligegyldighed og grimme presenningsknopper. På en Viking er de andres ekstraudstyr gjort til standard.

Du får den flotteste presenningskant, sorte fælge og kraftige, helstøbte hængsler. Overalt er det tydeligt, at du har valgt en kvalitetstrailer. Opgrader til alufælge og tilkøb den originale Viking Trailers-presenning i sort, hvis du skal gøre særligt indtryk på skjoldmøerne i din landsby.

Viking Trailers - Moderne nordisk design