Traileren til den
kvalitetsbevidste høvding

Viking Trailers tager udfordringen op

Vi udvikler den perfekte trailer til dit togt. Uanset om du er den type viking, der tager på lange og professionelle togter i hele landet, eller om du kun ruller på den nøje kortlagte vej fra haven til genbrugspladsen.

Viking Trailers bygger på mange års erfaring, men ser fremad for at løse dine udfordringer i nutiden. Alle skal have mulighed for at finde en Viking Trailer, som passer til deres behov, når pligten kalder.

Trailere i høj kvalitet

Måske har du allerede ejet en trailer, som kun holdt i tre somre og i øvrigt var som designet til at irritere dig på alle måder. Det er nemt at få en billig trailer, men den holder ikke til meget. Og hvis du kun går op i prisen, er Viking Trailers nok ikke noget for dig. Viking Trailers er kun til dig, der vil have det bedste. I mange år fremover.

Viking Trailers - Trailere i høj kvalitet

Baggrunden for Viking Trailers

Siden slutningen af 1960’erne har vi øvet os i at bygge vogne til at spænde bag på biler. Vi er udsprunget af Camp-let og Euro Trailer. De er kendt for at udvikle produkter, som ikke bare er robuste og pålidelige, men også fjerner besværet for deres kunder.

Vi er selvfølgelig kun lige så gode som den seneste trailer, der ruller ud fra vores forhandlere. Derfor er vores historie ikke nok i sig selv. Vi skal have en visionær og erfaren klanleder. Sådan én fik vi i 2017, da Benjamin Chavel-Schenk købte Euro Trailer af Camp-let. Mens han førte Euro Trailer videre, oprettede han en lille klan af eksperter. I al hemmelighed har vi udviklet en helt ny klasse af trailere. Efter 10 års arbejde for en af Europas førende trailerproducenter har Benjamin Chavel-Schenk set alle de ting, som driver kunderne til vanvid. Nu gør han op med dem ét trailerdesign ad gangen.

Hvis du er interesseret i at eje eller forhandle de bedste trailere på markedet, så spring ombord i dag!

Du kan kontakte os her.

Viking Trailers - Baggrunden for Viking Trailers