Trailere til den
kvalitetsbevidste høvding

VIKING Trailers løser udfordringer for både professionelle og private

Vi har den perfekte trailer til dit næste togt. Uanset om du er sådan en viking, der drager ud på lange, professionelle togter i hele landet, eller om du kun ruller ad den allerede kortlagte vej fra haven til genbrugspladsen.

VIKING Trailers bygger på mange års professionel erfaring med trailere og andre køretøjer. Men i stedet for at samles om bålet og fortælle om gamle dage ser vi fremad.

Vores mål er at løse dine udfordringer i nutiden og fremtiden. Alle skal have mulighed for at finde en VIKING, som passer til deres behov.

Det hele begyndte med FREYA – vores populære hobbytrailer. Så kom vores første erhvervstrailer, THOR.

Nu udvider vi løbende sortimentet i samarbejde med vores trailerforhandlere og kunder, så de får, hvad de har brug for.

Trailere i høj kvalitet

Måske har du allerede ejet en trailer, som kun holdt i tre somre. Virkede det også lidt som om, den var designet til at irritere dig på alle måder?

Det er nemt at få en billig trailer, men den holder ikke til meget.

Og hvis du kun går op i prisen, er VIKING Trailers nok ikke noget for dig. Viking Trailers er kun til dig, der vil have det bedste. I mange år fremover.

Viking Trailers - Trailere i høj kvalitet

Nordisk design og robuste detaljer

Vi er udsprunget af Euro Trailer, som har bygget vogne til at spænde bag på biler siden sidst i 1960’erne. Det er her, vi har lært den stolte tradition for at udvikle trailere, som ikke bare er robuste og pålidelige, men også fjerner unødvendigt besvær for vores kunder.

Vi er selvfølgelig kun lige så gode som den seneste trailer, der ruller ud fra vores forhandlere. Derfor er vores historie ikke nok i sig selv. Vi skal have en visionær og erfaren klanleder. 

Sådan én fik vi i 2017, da Benjamin Chavel-Schenk købte Euro Trailer. Efter 10 års arbejde for en af Europas førende trailer-producenter har han set alle de ting, som driver kunderne til vanvid. Nu gør han op med dem ét trailerdesign ad gangen.

Hvis du er interesseret i at eje eller forhandle de bedste trailere på markedet, så spring ombord i dag!

Du kan kontakte os her.

Viking Trailers - Nordisk design og robuste detaljer